De 13 selvredningstrin

“Hellere glade dykkere end usikre svømmere”, lærte jeg som ung svømmeunderviser af min mentor, Jesper Olesen.

De 13 selvredningstrin er vores færdighedsmæssige udgangspunkt og vores metode til vandtilvænning. Med læringen af disse tretten trin kan alle redde sig selv i vandet. De 13 selvredningstrin er desuden forudsætningen for det videre arbejde med udvikling af grundfærdighederne vejrtrækning, balance og bevægelse for at kunne klare sig i forskellige elementer og under forskellige elementskift samt i alle øvrige vandaktiviteter.

De 13 selvredningstrins rækkefølge er nøje overvejet og gennemarbejdet, men det er vigtigt at forstå, at udøveren vedvarende skal vende tilbage til arbejde med forudgående trin på et højere niveau. Eksempelvis skal udøveren, når denne har erfaret at vandet kan bære på lavt vand, flytte mod stadig dybere vand og erfare, at vandet på samme måde bærer her.

Når svømmeren har mærket og lært, at vandet kan bære, åbner vandverdenen sig.

De 13 selvredningstrin skal også mestres i åbent vand under forskellige forhold, så det er først, når færdighederne mestres i brændingsbølgerne, at vi af livets lyst – fortsat med respekt for vandet – kan boltre os i bølgen blå.

Læs om vores bagvedliggende undringsvisning, som gør dig Dus med vand.

Og så lige en af vores kæpsøheste:
Hvis en svømmer ikke kan deltage i en aktivitet uden fastspændte opdriftsmidler, så er aktiviteten forkert til svømmeren‘.
Citat: Thomas Christiansen.

Med det udgangspunkt, afsættet i De 13 selvredningstrin og gode undervisningsrammer, så bliver svømmebælter og armvinger en saga blot i svømmeundervisning.

Kontakt os for at få et inspirationskursus i De 13 selvredningstrin til dit bassin, eller kom til os for et kursus.

Thomas er ved at skrive en artikel herom, men indtil videre må du spørge os, hvis du vil vide mere end det herunder oplyste. Du kan finde syv selvredningstrin i DGI Svømnings grunduddannelsesmateriale, som Thomas forfattede for år tilbage, men det er sidenhen blevet til De 13 selvredningstrin.

Glad svømning, Thomas

Hent pdf her af De 13 selvredningstrin

Selvredningstrin Grundfærdighed
1.    Lær rummet at kende Elementskift, bevægelse, balance
2.    Grib bassinkant, arm og redskab Bevægelse, balance elementskift
3.    Vand i ansigtet Vejrtrækning*
4.    Ansigtet i vandet Vejrtrækning*
5.    Hovedet under vand Vejrtrækning*
6.    Vejrholdning Vejrtrækning
7.    Vandet kan bære Balance (statisk opdrift), vejrtrækning
8.    Mave til ryg Balance, vejrtrækning
9.    Liggende til stående Balance, bevægelse
10. Selvredningshop Elementskift, bevægelse, vejrtrækning
11. Flyde og glide på mave og ryg Balance, vejrtrækning
12. Fremdrift på mave og ryg Bevægelse
13.Vand til land og redskab Elementskift, bevægelse, balance

*indånding, vejrholdning og/eller udånding.

© 2018 Fornemmelse.dk. Gengivelse tilladt med kildeangivelse.

This is a unique website which will require a more modern browser to work!

Please upgrade today!